Hvad skal du vide, når du vil være frivillig?

Før du går i gang som frivillig, er det en god idé at overveje nogle vigtige spørgsmål – selv og sammen med dem, du evt. skal samarbejde med. Den gode dialog er forudsætningen for et godt samarbejde.

Derudover er det vigtigt at få afklaret, hvilken type aktivitet du er interesseret i, og om der er en særlig gruppe medborgere eller en særlig sag, du gerne vil gøre noget for. Du bør også tage stilling til, hvor meget tid du kan afsætte til at være frivillig.

I Frivillighedsguiden, finder du en række øvrige spørgsmål, der kan være med til at hjælpe det frivillige engagement og det gode samarbejde godt på vej. Frivillighedsguiden er udarbejdet af Rudersdal Kommune i samarbejde med en gruppe frivillige. Hent den her:

For at sikre en god dialog og et godt samarbejde er det vigtigt, at du laver en forventningsafstemning med dem, du skal samarbejde med – andre frivillige eller medarbejdere. En forventningsafstemning tidligt i forløbet kan styrke det kommende samarbejde og forhindre eventuelle uenigheder senere. En vigtig del af drøftelserne er spørgsmålet om, hvem der gør hvad.

Nogle gange kan det være en god idé at udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale. Du finder en skabelon til samarbejdsaftale om frivillig indsats her:

 

Når det gode samarbejde er i gang, kan det være en god idé løbende at følge op på samarbejdet fx ved en samtale. Du finder skabeloner til samtaleguide ved opfølgning og evaluering her:

Som udgangspunkt er frivillige kun dækket af egen ansvars- og ulykkesforsikring, men de fleste større organisationer har tegnet forsikring for deres frivillige. Social- og Indenrigsministeren arbejder i øjeblikket på at ændre loven, så kommunerne fremover også har mulighed for at tegne ulykkes- og ansvarsforsikring for frivillige, der bidrager i løsningen af de kommunale opgaver

Undersøg, om den forening eller organisation, du evt. samarbejder med, har forsikret deres frivillige.

I tilfælde, hvor frivillige vurderes at være underlagt blandt andet instruktion fra kommunal side, skal frivillige være dækket af en arbejdsskadeforsikring. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er brug for den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, bør du undersøge sagen. Du kan fx tage kontakt til Arbejdsskadestyrelsen, som du finder her:

Arbejdsskadestyrelsen

Frivillige er ikke i juridisk sammenhæng underlagt en særlig tavshedspligt, men har som udgangspunkt de samme forpligtelser som alle andre borgere: tavshedspligt omkring personfølsomme oplysninger og oplysningspligt om misrøgt af børn under 18 år.

I nogle samarbejdsrelationer kan det være hensigtsmæssigt at udarbejde en aftale om tavshedspligt, som den/de frivillige underskriver – også selvom frivillige, der underskriver en aftale om tavshedspligt, ikke kan underlægges den samme pligt, som medarbejdere. Du finder en skabelon til aftale om tavshedspligt her:

 

Medarbejdere og frivillige må ikke udveksle oplysninger om borgerne. I praksis kan det håndteres ved:

• Generelle oplysninger udveksles om en målgruppe og ikke enkeltpersoner. 
• Borgeren kan give samtykke til udveksling af nødvendige oplysninger.

Der skal indhentes børneattester på alle personer, som har kontinuerlig kontakt med børn under 15 år.

Hvis du samarbejder med foreninger om indsatser med børn som målgruppe, er det vigtigt at drøfte spørgsmålet om børneattester. Du kan læse mere og bestille attesten her:

Børneattest​

Når foreninger søger tilskud i Rudersdal Kommune, skal de altid udfylde en erklæring om, at de aktivt indhenter børneattester på deres ledere og trænere. Læs mere her:

Hvad skal du vide, når du arbejder med frivillige?

Er du i tvivl, kan du kontakte Foreningskonsulent Bo Eriksen på tlf. 46 11 56 17 eller boe@rudersdal.dk.

Dagpenge- eller efterlønsmodtagere må godt udføre frivilligt arbejde. Men der findes regler for, i hvilket omfang det er tilladt, uden at det medfører træk i ydelsen.

Den 23. marts 2015 trådte en ny lov i kraft, der giver frivillige på dagpenge eller efterløn ret til at udføre frivilligt arbejde i op til 15 timer om ugen uden at blive trukket i offentlige ydelser. Tidligere har frivillige på efterløn eller dagpenge kun haft ret til at arbejde frivilligt 4 timer om ugen uden modregning i ydelsen.

Den nyeste lov er et led i regeringens arbejde med at gøre det lettere for dig at være frivillig. Der er tale om en forsøgsordning, der kører i perioden fra 23. marts 2015 til 20. marts 2017.

Den nye regel om et vist antal timers frivilligt arbejde uden modregning gælder kun for frivillige i almennyttige organisationer og foreninger. Reglerne gælder ikke for frivillige, som er organiseret direkte i en kommunal institution. 

Der skal være tale om frivilligt, ulønnet arbejde. Spørg altid din A-kasse for at få en præcis vurdering!

Læs evt. mere her:

Regler for frivillige på dagpenge og efterløn (Center for Frivilligt Socialt Arbejde)

Frivillige i foreninger kan få skattefrie godtgørelser for udgifter til kørsel, kontorhold mv. Der er faste satser for, hvor store disse skattefrie godtgørelser kan være, dem kan man få oplyst hos SKAT.

Det er kun foreninger, der kan betale skattefri kørselsgodtgørelse til frivillige. Er du organiseret direkte i en kommunal institution, skal du betale fuld skat af godtgørelsen. 

Når du udfører frivilligt arbejde på en arbejdsplads, skal du også være omfattet af den APV (arbejdspladsvurdering) og AMO (arbejdsmiljøorganisation), som i forvejen findes på arbejdspladsen.

I arbejdsmiljøsammenhæng har lederen af en arbejdsplads et ansvar for både medarbejdere og frivillige – uanset om de er med i en forening eller ej.

Arbejdsmiljøtilsynet har lavet en lille folder om spørgsmålet:

Hvis du arbejder i fx køkkener, gælder de samme regler for frivillige som for det faste personale, hvad angår hygiejniske forholdsregler og uddannelse.

Alt efter typen af madlavning skal det vurderes, hvorvidt frivillige skal uddannes i hygiejnereglerne. Som frivillig skal du modtage instruktion i fødevarehygiejne, hvis du håndterer fødevarer. Dog falder madlavning i foreningsregi oftest under bagatelgrænsen i forhold til lovgivningens krav.